Som medlem af foreningen har du mulighed for at komme med på jagt sammen med andre jagtinteresserede i lokalområdet. Vi tilbyder en bred vifte af jagtoplevelser gennem året – fra fællesjagter for erfarne jægere til introduktionsjagter for nye medlemmer og ungjægere. Flere af vores jagter afholdes i samarbejde med naboforeninger, så du får mulighed for at møde nye jagtkammerater og opleve andre terræner. Uanset om du er garvet jæger eller lige har taget jagttegnet, er der en plads til dig i vores jagtfællesskab.

Fællesjagt
En traditionsrig haglgeværjagt i lokalområdet mellem Spørring og Hårup. Der er plads til 12 foreningsmedlemmer, og hvert år på generalforsamlingen trækkes der lod om en gratis plads blandt de fremmødte medlemmer.
Nyjægerjagt
En lokal haglgeværjagt målrettet nye medlemmer og ungjægere. Her får du en tryg introduktion til jagten sammen med erfarne foreningsmedlemmer i vante lokale omgivelser.
Rævejagt
I januar afholder vi rævejagt og mårhundejagt i samarbejde med Skødstrup Jagtforening. Dagen byder på alt fra drevjagt til gravjagt, og giver et godt indblik i den varierede jagt på ræv og mårhund.
Fasanjagt
I samarbejde med Skødstrup Sogns Jagtforening kan du i januar deltage i en fasanjagt på udsatte fasaner omkring Låsby – en klassisk og social jagtdag for foreningens medlemmer.