Jægeraften: Foredrag om fasanjagt og udsætning af fasaner med Martin Gille med smagsprøve på fasan
Onsdag d. 12. November kl. 19.00
På vores jægeraften i år har vi lavet en aftale med den erfarne skytte Martin Gille, som kommer og fortæller hvordan du får succes med fasanudsætning og fasanjagt på din jagt. Martin vil bl.a. komme ind på:
- Biologi
- Krav til fuglene fra opdrætter
- Krav til levesteder, vildtagre og voliere
- Fodring
- Udnyttelse af dit jagtområde
- Jagt på fasaner
Der vil være god mulighed for at stille spørgsmål i løbet af aftenen og få svar på dine spørgsmål. Der vil i løbet af aftenen være forskellige smagsprøver på fasan.
Lidt om Martin Gille
Har igennem snart en menneskealder arbejdet som skytte/vildtforvalter på flere Østjyske Godser og gårde hvor han har stået for opdræt, udsætning og afholdelse af jagter på fasaner. Bl.a. på Gyllingnæs og Holbækgård.
Martin har også stor erfaring med forvaltning af råvildt og udgivet bøger om dette. Har drevet jagtbutik, medvirket i forskellige medier(bl.a. Nak og Æd) og virker i dag også som konsulent for flere større gårde og herregårde rundt om i landet.
Arrangementet/smagsprøver er gratis. Drikkevarer kan købes.